Å oversette tegneserier
Er det oversettere som spesialiserer seg utelukkende på å jobbe med tegneserier, eller er det forventet at enhver oversetter også kan oversette tegneserier? Gunhild Hofstad gir oss innblikk i tegneserieoversetterens arbeid i dette intervjuet med danske Siri Nordborg Møller.
Tekst Gunhild Hofstad Foto Siri Nordborg Møller
Min København-bosatte venninne Siri har vært oversetter fra finsk til dansk siden 2006, vi møttes for øvrig på et sommerkurs i finsk i Österbotten i 2002. Det er alltid like spennende å se i bokhyllene hennes på det hun har oversatt siden sist jeg besøkte henne. Verkene spenner fra barnelitteratur til sære finske romaner, og Siri pleier å gi meg en bok hver gang jeg er der. Dette gir meg et innblikk i den finske litteraturen som jeg ikke hadde fått her i Norge, heller ikke om jeg hadde gått inn for det, ganske enkelt fordi det oversettes mindre finsk litteratur til norsk enn til dansk. Jeg kommer tilbake til akkurat det.
Sist jeg var i København gikk det opp for meg at Siri også oversetter tegneserier, blant så mye annet. Og det dukket opp en del spørsmål i hodet mitt:
G: Er det oversettere som spesialiserer seg utelukkende på å jobbe med tegneserier, eller er det forventet at enhver oversetter også kan oversette tegneserier?
S: Man kan vel ikke rigtigt sige, at det forventes af alle oversættere, at de også kan oversætte tegneserier, men når man fx arbejder inden for et lille sprogområde, så kan man blive tvunget til det. Jeg tror, det fungerer sådan, at hvis man først har opnået erfaring med tegneserieoversættelse, så vil man typisk få flere opgaver af samme slags, og på den måde kan man specialisere sig med tiden. Jeg tror ikke, man kan leve af udelukkende at oversætte tegneserier.
G: Måtte du skoleres på noen måte før du oversatte din første tegneserie, eller lærer du utelukkende gjennom erfaring?
S: Nej, jeg lærte gennem erfaring. Sådan er oversætterfaget for det meste. Man kan deltage i forskellige seminarer og kurser, men erfaringen kommer gennem arbejdet med teksterne. Jeg fik virkelig god hjælp af mine redaktører, som var specialiseret inden for tegneseriegenren.
G: Det var jo flaks! Når jeg ser en tegneserie, så innbiller jeg meg at de må være enkle å oversette, fordi det er så mye mindre tekst enn i en vanlig bok. Men kanskje tar jeg helt feil, kanskje er det nettopp vanskeligere å oversette tegneserier enn vanlig skjønnlitterær tekst?
S: Jeg synes, det er sværere at oversætte tegneserier, fordi man har mindre kontekst at gå ud fra. Teksterne skal passe i taleboblerne, så man skal være kortfattet, men samtidig ramme tonen perfekt. Og lydord er et helt kapitel for sig.
G: Lydord ja, onomatopoetikon. Jeg husker begrepet fra forprøven i fonetikk og lingvistikk på universitetet. Hvorfor er de ekstra krevende i oversettelsesarbeidet?
S: Lydgengivelse kan være meget forskellig fra sprog til sprog, og hvis det ikke er en oplagt lyd, som man kender i forvejen, og som har en form for officiel stavemåde, så kan det være lidt af et hovedbrud at finde ud af, hvordan man skal skrive det på dansk. Det er jo ord, som man typisk ikke finder i de gængse ordbøger.
G: Hva liker du best, å oversette vanlige bøker eller tegneserier?
S: Jeg kan nok bedst lide at oversætte almindelige bøger, fordi den genre er lettere tilgængelig for mig. Jeg har læst masser af Anders And-blade i min opvækst, men ellers har jeg ikke været så stor tegneseriefan. Jeg har på en måde lettere ved at gå ind i et univers, som bliver skabt gennem ord.
G: Jeg har jo nylig fått en tegneserie av deg, av den finske tegneserieskaperen Tommi Musturi. Ved første gangs gjennomlesning, og uten å lese appendikset der Musturi selv kommenterer ideen eller historien bak stripene sine, forekommer stripene hans meg vakre og varierte, men fullstendig utilgjengelige. Selv om det er lite tekst, så krever det gjerne mer av en leser å forstå innholdet i en avansert tegneserie enn i en vanlig roman. Hender det at du kontakter tegneserieforfatteren direkte hvis det er noe i serien du ikke forstår?
S: Ja, det gælder ved stort set alle bøger, at jeg kontakter forfatteren med spørgsmål til teksten. De finske forfattere er som regel meget imødekommende og glade for at hjælpe med at opklare forståelsesproblemer. Det var også tilfældet med Tommi Musturi. Jeg havde desuden en engelsk oversættelse af teksten til at sammenligne med undervejs. Og så diskuterer man naturligvis også teksten med redaktøren.
G: Hvordan er det å jobbe med å oversette en tegneserie du overhodet ikke liker, versus en du liker?
S: Det gælder ikke kun for tegneserier, men hvis man sidder med en tekst, som man ikke kan lide, føles arbejdet naturligvis hårdere. Man skal tage sig lidt mere sammen. Men egentlig synes jeg, det er meget sjældent, at jeg sidder med en opgave, som jeg ikke kan finde et eller andet interessant ved. De fleste opgaver ender jeg med at blive glad for til sidst, så måske er det mere dele af processen, som kan være mere krævende. Hvis man sidder med en sætning, der bare føles som en knude, men så finder man en løsning til sidst.
G: Og et spørsmål som ikke bare handler om tegneserier, men mer generelt: Hvorfor oversettes det så mye mer finsk litteratur til dansk enn til norsk? Gjøres det ulike prioriteringer i landene våre?
S: Du kan prøve at kontakte Finnish Literature Exchange, som står for at promovere finsk litteratur til udlandet. De har nok et mere kvalificeret svar end mig. Når jeg tænker efter, er der mindst tre norske oversættere, og vi er lige nu fem aktive i Danmark. Det gør selvfølgelig en forskel, men det handler nu nok mere om, at de norske forlag ikke kigger så meget til Finland, som de danske forlag gør for tiden. Og hvad der er årsagen til det, ved jeg ikke.
Jeg sender en mail til Finnish Literature Exchange, i håp om å gjøre store oppdagelser i misforholdet mellom antallet finske oversettelser til dansk og finske oversettelser til norsk. Finnish Literature Exchange skriver bare meget nøkternt tilbake, og oppgir noen tall. Gjennom alle år siden 1839 er det oversatt 651 titler fra finsk til dansk, og 468 fra finsk til norsk.
Hundre danske oversettelser tilsvarer altså 72 norske. Som en årsak til at det er litt mindre finsk litteratur tilgjengelig på norsk i dag, oppgir organisasjonen, i tråd med hva Siri allerede har opplyst om, at det bare er tre aktive oversettere fra finsk til norsk, mens det er fem fra finsk til dansk. Med andre ord aner jeg gode jobbutsikter for den neste nordmannen som tar på seg bryet med å lære finsk. Bare et lite tips!
